Historier fra arkivet

Indhold på denne side (rul ned og se):

  1. Sandra og Joe
  2. Turup Bibliotek
  3. Flystyrt i Gamtofte
  4. En landssvigerdom
  5. Modstandsfolk i Turup

Sandra og Joe besøger Turup og Lundager

Sandra og Joe lever begge i USA i dag, de har boet i flere stater. De har drevet flere restauranter men er gået på pension nu.  Sandra stammer fra Dels Turup men også Lundager. Hendes bedsteforældre hed Jørgen Martin Jørgensen og Minnie Christina Johannes Jørgensen

Joes familie stammer fra Irland




Jørgen  Martin Jørgensen stammede fra dette hus i Landager. Det er hans mor der står foran det.

Jørgen Martin Jørgensen blev født i Lundager den 1 marts 1884. Han havde 5 søskende: Suzanne født 1877, Ane Marie årstal for fødsel er ukendt, Hans født 1879, Mads Peter født 1882 og Peter født 1891. Jørgens søskendes skæbne kendes ikke, nogle kan også være udvandret, og nogle kan være blevet i området.

Misser Christine Johansen Jørgensen blev født i Turup den 25. februar 1885. Hendes søskende hed Johanna Margrethe født 1881, Ann Dorthea født 1883, Johanna Kristne født 1887, Anna Mouritsne født 1889. Mourite Isak født 1891. Maran Krestance født 1898 og den yngste hed Alfred Christan som blev født 1893.

De unge mennesker udvandrede til USA som helt unge. Er der nogle der kender til deres historien, til efterkommere til deres søskende.

Kontakt gerne os på vores e-mail: gst-arkiv@mail.dk eller ring til 51244989

Turup Bibliotek

Biblioteket i Turup blev oprettet i december 1894 (måske 1893, da der er skrevet oveni, så det er lidt svært at læse)

Bødker Terkelsen og Drejer Rasmussen, gik til Turup for at købe bøger hos boghandleren. Efter at biblioteket blev åbnet var det læren og vikaren på Turup skole, der stod for udlån. Efter de første indkøb, blev der mest købt antikvariske bøger i Odense. Biblioteket fungerede på den måde frem til i 1931, hvor skolens lærer passede det.

Biblioteket var beliggende på Turup skole gamle skole.

I 1931 blev lærer Frode Lund ansat, da var det som om, at der kom mere gang i biblioteket. Der var et folkevalgt udvalg, der stod for biblioteket. De forsøgte også at skrabe penge ind til et større bibliotek. Således arrangerede man i 1935 skt. Hans fest. Festen startede allerede den 22. juni, hvor der var fest i Forsamlingshuset. Der var et orkester samt solister der underholdte. Der var "kun" 90 der deltog, står der i protokollen. Isbaren var bragt om til Forsamlingshuset, så var der noget koldt til deltagerne.

Den 23. juni startede festen kl. 15.30, hvor orkesteret gik gennem byen fra Hans Boe, forbi Brugsforeningen og forbi slagteren. Der var lavet en stor festplads, med Restaurant, tombolaer, et sted hvor man kunne få varme pølser, der var fotografering, en majstang og flere andre underholdningsmuligheder. En skitse findes på arkivet

Underholdningen bestod af et børnekor, der synger, en Bibliotekskonsulent læser op af en utrykt bog:

" Livet på Truelsmosegaard". Underholdning med kgl. Operasanger Lars Boe. De unge piger danser Matrosdansen. Aftenen slutter med bål og fyrværkeri. Det vurderedes ifølge avisen at omkring 1000 mennesker mødte op. Formålet med det store arrangement var at man godt ville samle penge ind til nogle bedre lokaler til biblioteket. Hvor mange penge der blev indsamlet kan ikke ses i protokollen, men den 21. november 1935 havde foreningen møde med sognerådet. Man satte en undersøgelse i værk om omkostninger for at få en tilbygning til skolen, så forholdene blev bedre.

I oktober 1938 var der en notits i Kommunaltidende, her stod det at 105 voksne og 70 børn havde lånt 3.380 bøger hvoraf de 621 var oplysende bøger.

Hvert år var der indrykket en notist i Kommunaltidende med en oversigt over de bøger der var indkøbt til biblioteket

I arkivet ligger der nogle tegninger af bygningen der skulle bygges, de er dateret 1939, der står ikke meget i protokollen om byggeriet eller ibrugtagning. Da blev øverste etage af den nordlige længe af skolen beliggende på Blangstrupvej 12, anvendt. Det formodes at byggeriet blev taget i brug omkring 1940. På billedet ovenover ses bygningen til venstre. Det var her på 1.sal at biblioteket holdt til.

Frode Lund tegner i den forbindelse en tegning af biblioteket. Det viser et hyggeligt rum, hvor der var plads til fordybelse. Tegningen blev anvendt hver bog, som viste bogens tilhørsforhold

Protokollen indeholder registreringer frem til 1963. Der skete ikke så meget de sidste år af andre aktiviteter. Biblioteket overgik til Assens bibliotek i ca.1977. Det var der en del diskussioner om dengang, da mange mente at det var for besværligt at komme til Assens. På et tidspunkt var det på tale at få en bogbus, men den tanke blev vist opgivet igen.


Udarbejdet af Inge Bodil Jochumsen

Flystyrt i Gamtofte

Den 16. maj 1944 - for 80 år siden, blev et engelsk fly skudt ned af tyskerne, flyet landede i Gamtofte. Alle ombord på flyet døde, 

en enkelt beboer kom til skade.

Billede 1-3: Billeder af resterne af det nedskudte fly. De 2 drenge står ved en vinge fra flyet.

Billede 4-5: Krateret efter flyet, hvor det landede. Stedet er mellem branddammen og den nuværende præstegård. 

Billede 6-9: Billeder af kirken og de omliggende huse.

Billede 10-14: Billeder af præstegården og interiør. 

Nedenfor kan der læses om flystyrtet:

Nedenfor kan øjenvidneberetninger fra flystyrtet læses:



Har du kommentar til ovennævnte, e-mail da til: gst-arkiv@mail.dk     Læs mere om flystyret på www.Arkiv.dk 

En landssvigerdom

Af Helle Blomquist

Pastor Erik Johannes Strøbech var præst ved Gamtofte Kirke fra den 26. maj 1928 til den 20. oktober 1935.

Fra 1936 fik han embede ved Brønshøj Kirke i København. Senere, under besættelsen, blev han præst ved Utterslev Kirke, også i København. Alligevel er der i arkivet for Gamtofte og Søby Turup en avisnotits om ham i en avis fra 1946. Hvorfor har man interesseret sig for ham i hans gamle sogn? Var han specielt vellidt? Det var ikke usædvanligt, at kirkegængerne bad en tidligere præst velkommen fx til en gudstjeneste eller sammenkomst.

Som præst var Strøbech selvfølgelig et kendt ansigt. Han har konfirmeret mange af sognets unge.

Han har også vist sig ved lokale begivenheder, fx da Øxnebjergstenen blev afsløret i sommeren 1935.

Men avisnotitsen handler ikke om at byde Strøbech velkommen. Den beretter om, at han var blevet dømt for samarbejde med tyskerne under besættelsen af Danmark. Mens han var ved Utterslev Kirke, fra marts 1944 til 4. juni samme år, skrev Strøbech i den nazistiske avis 'Fædrelandet'. Og Hipos efterretningstjeneste hvervede ham i foråret 1945 til at undervise på en påtænkt rekrutteringsskole for hipo folk. Hipo var et uniformeret korps af danske mænd, der fungerede som hjælpepoliti for den tyske besættelsesmagt i 1944-45. Hipo var en forkortelse for 'Hilfspolizei', 'hjælpepoliti'.

Også andre aviser interesserede sig for dommen over Strøbech. Det københavnske blad Nationaltidende bragte den 25. september 1946 en artikel om dommen. Den stod på side 3 i avisen, så det har været en ret prominent nyhed. Nationaltidende berettede, at Østre Landsret havde stadfæstet byrettens dom over Strøbech. Han blev idømt 3 års fængsel og frakendt offentlig tillid for 5 år, ifølge avisen.

Men hvad havde Strøbech egentlig gjort, og hvordan så han selv på sagen? Hvad kan have været hans bevæggrunde? Var det en hård dom? Hvad slags person var Strøbech, og hvad var hans baggrund? Hvad blev der af ham?

De spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i en artikel i vores kommende årsskrift.


Har du kommentar til ovennævnte, e-mail da til: gst-arkiv@mail.dk  

Modstandsfolk i Turup

Af Helle Blomquist

Der var modstandsfolk i Turup Sogn. En gruppe, der kaldte sig Turupgruppen, var en del af Undergrundshæren. Den danske Undergrundshær blev organiseret fra England i den sidste del af krigen. Den virkede i alle dele af Danmark, og dens opgave var at stå klar, når tyskerne tabte krigen. Man kunne jo ikke vide, om alle tyske delinger ville respektere kapitulationen, og så skulle Undergrundshæren gribe ind. Derfor kaldte man også afdelinger af undergrundshæren for ventegrupper.

Efter befrielsen den 4. maj kunne Turupgruppen træde frem, og på det øverste fotografi til venstre poserer de på Turupvej med deres våben og blå, røde, hvide armbind.

Mændene er, øverste række fra venstre mod højre: Marius Hansen (gruppefører), Karl Lund, lærer, Arne Clemmensen, Johannes Pedersen, skrædder, Ejner Nielsen, mejerist. Nederste række, fra venstre mod højre: Arne Andreasen, Gunnar Hansen, mejerist, og en smedelærling med kaldenavnet Julle. B923, øverst til højre. Fotograf: Niels Jørgen Pedersen

Karl Lunds fulde navn var Karl Thomas Henriksen Lund, og han var søn af lærer S. K. Lund i Kirke Søby. Fra 1940-1946 var han lærer ved Turup Skole. Han var også aktiv i det danske spejderkorps, og han var kammerat med en anden frihedskæmper, Preben Feddersen. Feddersen var tropsfører i Assens 1. trop, mens Karl Lund var tropsfører i Palnatoke Trop i Turup. På fotografi nr. 2 fra oven er de to unge mænd fotograferet med deres tropsassistenter. Stående fra venstre mod højre: tropsassistent Viking Garner (Palnatoke Trop), Karl Lund, Poul Mortensen (tropsassistent i Assens Trop). Siddende: Preben Feddersen. Under krigen flyttede Preben Feddersen til Helsingør. Han blev leder af kystpolitiet, som modarbejdede tyskerne ved at sikre kysten for en modstandsgruppe, 'Helsingør Syklub', der redede danske jøder over Øresund. B343

På fotografiet nr. 3 fra oven er Turupgruppen motoriseret og forsynet med bazookaer. Hen over køleren på bilen ligger Dannebrog og Union Jack. B924. Fotograf: Niels Jørgen Pedersen

To fra gruppen er på vagt i Aborghuskrydset i fotografi nr. 4. Til venstre er det skrædder Johannes Pedersen og til højre lærer Lund. B306. Nederste billede til højre Fotograf: Niels Jørgen Pedersen


Har du kommentar til ovennævnte, e-mail da til: gst-arkiv@mail.dk